Aziz er blevet begravet i Tirbespiyê

Det kurdiske nyhedsbureau Hawarnews skriver, at Aziz er blevet begravet i byen Tirbespiyê i det syriske Kurdistan.

Den 4-årige handicappet ezidi-dreng ved navn Aziz blev efterladt af sine forældre på Shingal-bjergene, da de flygtede fra Islamisk Stat, IS. Aziz blev reddet af de kurdiske YPG-styrker, hvor han efterfølgende blev ført til et hospital for behandling i byen Derik i det syriske Kurdistan.

Hans forældre hørte om ham via pårørende efter hans billede dukkede op på Facebook. I fredags rejste faren til det syriske Kurdistan for at blive genforenet med sønnen. Men han kom for sent. Aziz døde tre timer, før hans far ankom til hospitalet.

Aziz1

Aziz