Bayık opfordrer til standsning af militære aktioner i lyset af jordskælvet

Bayık opfordrer til standsning af militære aktioner i lyset af jordskælvet

Cemil Bayık, medformand for KCK Executive Council, opfordrer alle sine styrker til standsning af militære aktioner i forbindelse med jordskælvet i Tyrkiet.

I et interview med ANF siger Cemil Bayık følgende omkring jordskælvet i Tyrkiet:

“Der er stadig tusinder mennesker, der skal reddes fra murbrokkerne. Det er vinter, det sner, det regner og det er koldt. Hvis disse mennesker ikke bliver reddet med det samme, vil de dø af kulde. Derfor er alle nødt til at mobilisere deres muligheder for at redde menneskeliv. Alle, især de demokratiske institutioner, skal mobilisere alle deres ressourcer til dette.

I andre lande tages faren for jordskælv alvorligt

Der sker jordskælv over hele verden. For eksempel er der voldsomme jordskælv i Japan. Men vi ser, at der ikke er så mange bygninger, der styrter sammen, og der er ikke så mange dræbte. Hvorfor? Fordi de tager deres forholdsregler. Hvis den tyrkiske stat havde taget sine forholdsregler som Japan, ville vi ikke opleve sådanne lidelser nu. Tusindvis af bygninger ville ikke være kollapset, byerne og landsbyerne ville ikke være blevet ødelagt.

Den tyrkiske stat bruger alle sine ressourcer på krig

AKP/MHP har brugt alle statens penge på krigen mod kurdere, vi taler om milliarder. Hvis pengene var blevet brugt på mennesker, jordskælvsbeskyttelse, sundhed og uddannelse, ville tingene havde set anderledes ud i dag.  

Regimet ønsker at undertrykke befolkningens smerte

AKP/MHP-regimet har erklæret undtagelsestilstand. Det handler om at skjule omfanget af eftervirkningerne af jordskælvet. Derudover forsøger regimet også at forhindre den hjælp, som befolkningen mobiliserer til jordskælvsområderne, og at stoppe solidariteten mellem folkene. Derfor skal det kurdiske folk og befolkningen i Tyrkiet fortsætte med at hjælpe på alle niveauer. De må ikke tillade regimet at forhindre bistand. 

Opfordring til standsning af militære aktioner

I lyset af denne katastrofe ønsker vi ikke, at folk skal opleve mere lidelse. Derfor opfordrer vi alle vores styrker, der udfører militære aktioner, til at stoppe deres aktioner i Tyrkiet, i metropoler og byer. Vi har også besluttet, at så længe den tyrkiske stat ikke angriber imod os, vil vi ikke udføre aktioner. 

Jeg vil til sidst gerne udtrykke min medfølelse med de afdødes familier. Jeg vil gerne understrege, at denne lidelse vil blive overvundet gennem social solidaritet.”

NYHEDER Udland