Råb om hjælp fra Elbistan: “Få vores folk ud af murbrokkerne!”

Råb om hjælp fra Elbistan: “Få vores folk ud af murbrokkerne!”

Elbistan er en af de byer, der er blevet hårdt ramt af jordskælv. Befolkningen i området klager over regeringen i Ankara, idet de ikke får den nødvendige hjælp.

I byen Elbistan står folk ud foran murbrokkerne og venter på deres pårørende. Folk har opholdt sig udendørs siden mandag. Indtil videre har de hverken modtaget containere eller telte. Derfor forsøger indbyggerne i den lille by at redde sig selv fra at fryse ihjel.

Statens diskrimination af befolkningen i Elbistan

Mehmet Şeker taler om diskrimination af befolkningen i Elbistan og siger: “Mit hus kollapsede over mit hoved, men ingen tager sig af os. Vi kom ud under murbrokkerne, vi er ikke døde endnu, men vi kommer til at dø her af kulde. Hvis der er lov og orden, skal vores behov for beskyttelse opfyldes. Vi lider, nok er nok! Der er så mange sammenstyrtede bygninger, men ingen eftersøgnings- og redningsenheder kommer for at få folk ud”.

Vi har brug for telte

Ali Yılmaz, som har opholdt sig udendørs siden jordskælvet, siger: ”Alle ser, hvad vi går igennem i Elbistan. Vi er en familie på 10 mennesker, der bor udendørs. Vores kvarter er blevet ødelagt, vi har mistet vores huse, men ingen spørger om vores situation. Vi vil have et telt, så vi ikke dør, men det giver de os heller ikke”.

NYHEDER Udland