Brev fra Alan Kurdis far

Kære venner

I kender til situationen i Syrien og er godt informeret om den. I denne region handler det om en regional og international magtkamp.

Vores hjemland Syrien er igennem denne kamp kommet til et brændepunkt, som har ført til, at der ikke længere er nogen sikkerhed og ingen økonomisk stabilitet i landet. Derfor har menneskerne gjort det op med sig selv og har valgt at forlade deres land, da de håber på et menneskeværdigt liv i sikkerhed.

Sådan nogle magtkampes ofre er altid den civile befolkning. På grund af økonomiske og sikkerhedspolitiske grunde blev jeg, som andre uskyldige menneske, tvunget til at forlade mit land. Jeg flygtede først til et andet område i Syrien og derfra videre til udlandet, hvor jeg blev ofre for menneskesmugling og menneskehandel. Prisen var alt for stor. Jeg har mistet min hustru og begge mine børn. Dog er min tragedie ikke den første og bliver heller ikke den sidste. Der er sandsynligvis hundredvis af familier, som er blevet udslettet på denne måde.

Nu er jeg tilbage i mit land og forbliver her ved min kones og børns grave. Denne jord er ”gennemblødt” med blod fra vores martyrer, der har forsvaret Kobanê. Dette brev skriver jeg sammen med en repræsentant for det demokratiske selvstyre i Kobanê, der er blevet grundlagt af de mennesker i Kobanê, som har forsvaret byen imod fjenden.

For øjnene af hele verden blev mennesker i det 21. århundrede slagtet. Kvinder og piger blev bortført.

Kære venner, jeg ønsker at ingen fra denne omegn, om det er en kurder, araber, assyrer eller armenier, skal opleve det som jeg har været igennem. Denne befolkning har oplevet noget meget slemmere end, hvad jeg har oplevet. Hvor mange af jer husker ikke folkedrabet på armeniere, assyrere og jøder i det 20. århundrede? Et vigtigt skridt på vej imod en ideologi, der retter sig i mod menneskets værdier er, at vi sammen i broderskab lever i et selvstyre med demokrati.

Jeg sender mit brev fra Kobanê, byen som har oplevet krig i fire år. Kobanê var og er ISIS mål, ikke kun ISIS, men også andre grupper, såsom Al-Nusra og Ahrar al-Sham. 80% af bygningerne, institutioner og infrastrukturen er blevet påvirket. Ikke kun byen Kobane, men også de landsbyer rundt omkring. Der er ikke længere levevilkår, kun befolkningens vilje som er forbundet til deres fædre og bedstefædres jord. Modstanden mætter ikke maver, de sårede bliver ikke raske og børnene kan ikke længere gå i skole. Vi ønsker frihed i vores hjemland. Hjælp os!

Tusind tak for at jeres stater har taget imod flere tusinde flygtninge. Det er en meget stor humanitær præsentation, men mine damer og herre er det en holdbar løsning? Vi elsker vores land, som I elsker jeres. Vi vil ikke udvandre og forlade vores land, hvis ikke vi var truet af visse kræfter. Kun det demokratiske selvstyre med dens institution som YPG støtter os og forsøger at opfylde vores daglige behov.

Vi beder jer om at anerkende vores selvstyre som en del af fremtiden for Syrien. Det vil være en meget stor hjælp for mig og mit folk, men også for de andre etniske grupper som lever i dette selvstyre. På denne måde kan vi være med til at afslutte den tragedie, der er i mit land.

Jeg takker for jeres interesse for min skæbne. I har givet mig følelsen af, at jeg ikke er alene. Et væsentligt skridt, for at denne tragedie skal slutte, og at der ingen gentagelser skal ske er jeres støtte til vores selvstyre.

Med vores demokratiske selvstyre hilser jeg og takker for opmærksomheden

Abdalla Kurdi, Alan Kurdis far

Anwar Muslim, repræsentant for det demokratiske selvstyre

Kobanê, 12.09.2015

Dette brev er blevet først bragt i TEV-DEM og er blevet oversat af Zozan Kalan.