Der er ikke nok ord til at beskrive de menneskelige tab i Tyrkiet og Syrien

Der er ikke nok ord til at beskrive de menneskelige tab i Tyrkiet og Syrien

Af Ahmet Demir

Et katastrofalt jordskælv har ramt Tyrkiet og Syrien, og jeg er en af de mange, der har svært ved at finde ord, der kan beskrive katastrofen, som har kostet tusindvis af menneskeliv. Tragedien har fået individer, politiske organisationer og andre til at udtrykke deres synspunkter, men tiden er ikke til politisk propaganda og simple forklaringer om, at katastrofen er menneskeskabt.

Naturkatastrofer kan forebygges

Geologer og geofysikere har videnskabeligt dokumenteret områder med risiko for jordskælv. Men hvad er disse videnskabelige resultater blevet brugt til, og hvorfor er de ikke blevet omsat til konkret handling i forbindelse med planlægning af byggeprocesser? Vi står med mange uafklarede spørgsmål til, hvorfor videnskaben ikke blev brugt til at beskytte liv.

Byggemyndigheder har tilladt entreprenørernes kæmpeprojekter. De har tjent millioner, men samtidig bragt liv i fare, og deres byggerier er blevet menneskegrave. Det er en stor skam, at uskyldige mennesker er blevet ofre for myndigheders og entreprenørers uansvarlige handlinger.

Jeg vil her sætte ord på, hvordan vi støtter katastroferamte, dybt traumatiserede mennesker, så de kan udholde livet trods ubeskrivelige tab, sorg og smerte.

Hvad mennesker i krise har brug

Der er tusindvis af ofre, og mange overlevende har svært ved at sætte ord på, hvordan de har med at være i live. Mine mange års arbejde med tab, sorg og krise fortæller mig, at disse mennesker har brug for bl.a. følgende:

  • Betingelsesløs ro, stabilitet og kontinuerlig kontakt til professionelle med speciale i mennesker i krise og katastroferamte.
  • Imødekommelse af basale behov for varme, vand, mad og tøj i den barske vinter, hvor mange ikke har tag over hovedet.
  • At samle familien i forbindelse med deres behandling, da de hjælpes bedst ved at være sammen med de tætteste kontakter, hvor de kan dele oplevelser og smerte.
  • Et stabilt liv med bl.a. en sikker bolig, arbejde, skole og uddannelse.
  • Fravær af politiske organisationer og medier, der vil fremvise deres sorg.
  • At der kun er få mennesker omkring dem, da de på nuværende tidspunkt ikke kan rumme mange mennesker. Der skal primært være professionelle samt nærmeste familie.
  • At blive set og rørt, så der kan arbejdes med erkendelsen af traumerne.
  • At børn ikke panisk anbringes i plejefamilier. Deres fremtid skal sikres ved at finde deres forældre, søskende eller andre i nær familie. Via nær kontakt og professionel psykologi støttes disse børn. Det er et langt og sejt træk, som børnene og deres familie fortjener.
  • At se og røre ved murbrokkerne, indtil de selv erkender, at det er nok. Når de rører ved murbrokkerne, opstår en fælles bevidsthed om, at dette var deres hjem med en elsket familie. Berøringen af den kolde beton kan have betydning for deres videre liv.

Naturkatastrofens ofre har brug for betingelsesløs støtte uanset parti, religion og nationalitet. Vi må tilsidesætte vores politiske og religiøse følelser og fokusere på at hjælpe på alle områder.

Vi græder over de mennesker, vi mistede, hvor murbrokker blev deres grav. Tragedien vil altid være i vores bevidsthed.

INFO: Ahmet Demir har 35 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Hans ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Han tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.

NYHEDER Udland