Erdoğan giver et glimt af Tyrkiets fremtid med mistillid vendt mod verdslige modstandere

Præsident Recep Tayyip Erdoğan gav torsdag d. 4. marts et muligt indblik i den fremtid, han ser for Tyrkiet, og kritiserede det største oppositionsparti for at misbruge landets grundlægger, Mustafa Kemal Atatürks reformprincipper til dets egen politiske gevinst.

”I årevis har CHP (det republikanske folkeparti) misbrugt nogle af vores borgere ved at anvende principper som atatürkisme og modernitet,” fortalte Erdoğan på et møde i hans Retfærdigheds- og udviklingsparti (AKP).

“De har ingen plads i Tyrkiets fremtid.”

Erdoğans kritik kommer på et tidspunkt, hvor AKP forbereder en revision af landets forfatning op til den tyrkiske republiks hundredårsdag i 2023, hvilket også falder sammen med hans mulige genvalg. CHP-politikere beskylder Erdoğan for at forsøge at bruge de juridiske ændringer til at indføre en islamisk stat.

CHP, der blev oprettet af Atatürk i 1919, er en trofast forsvarer af hans verdslige tro. Islamistisk-orienterede partier som AKP har beskyldt en række CHP-ledere for at marginalisere store dele af Tyrkiets mere konservative vælgere og for at undertrykke islam. CHP siger, at det er en socialdemokratisk bevægelse, der overholder kemalismen.

”Regeringens mål er ikke et demokratisk Tyrkiet, men en teokratisk republik baseret på religiøse principper,” sagde Rafet Zeybek, et CHP-parlamentsmedlem og medlem af nationalforsamlingens retsudvalg, om de forfatningsmæssige planer, rapporterede nyhedsmediet Diken d. 3. marts.

Erdoğan, der bruger 2023-årsdagen som en vigtig platform for hans partis politik, siger, at CHP har ført landet 25-30 år tilbage efter at have vristet kontrollen over Tyrkiets største byer Istanbul og Ankara væk fra AKP ved lokalvalget i 2019. “ De kan ikke engang levere basale kommunale tjenesteydelser, ”sagde han.

CHPs leder Kemal Kılıçdaroğlu, der har ledet partiet siden 2010, har forsøgt at reformere det og gøre det attraktivt for mere konservative vælgere og landets store kurdiske mindretal.

Kılıçdaroğlu, der selv er kurder, har modsat sig en voldsom hetz fra regeringen mod det pro-kurdiske demokratiske folkeparti (HDP) og har protesteret mod arrestationer af tusinder af mennesker siden et mislykket militærkup i 2016. Hans politik har udløst en afskalning fra CHP-traditionalister, hvoraf flere har trukket sig fra partiet for at danne alternative politiske grupperinger, idet de siger, at partiet har forladt sine principper.

Kılıçdaroğlu har været en stærk kritiker af Erdoğan og beskyldt ham for at være autoritær og for at marginalisere parlamentets betydning. Erdoğan sikrede sig nye omfattende beføjelser i forbindelse med præsidentvalget i 2018 efter en snævert vundet landsdækkende folkeafstemning, der blev skæmmet af anklager fra CHP og andre oppositionspartiers side om stemmesnyd.

Erdoğan og hans højreekstreme politiske allierede, Den Nationalistiske Bevægelses Parti (MHP), mangler to tredjedels flertal i parlamentet til at vedtage forfatningsmæssige ændringer. Det betyder, at der kræves støtte fra CHP eller oppositionens ”Det Gode Parti (IP). De har endnu ikke offentliggjort udkast til forslag.

Torsdag gentog Erdoğan et løfte om at gennemføre de juridiske ændringer for en landsdækkende folkeafstemning, hvis CHP og andre ikke understøtter hans planer.

”Vi inviterer alle til at bidrage konstruktivt til denne proces,” sagde han. “Hvis der ikke er nogen støtte, vil vi lade nationen tage beslutningen”.

Erdoğans AKP er rodfæstet i et islamistisk politisk parti, der blev forbudt af forfatningsdomstolen i 1997. Hans regering er på linje med det muslimske broderskab i det bredere Mellemøsten og har været vært for adskillige ledere fra Hamas, der er stemplet som en terroristgruppe af USA, Den Europæiske Union og Israel.

AKP siger, at Tyrkiet har brug for at gøre forfatningen fri af ​​sin militærkup-prægede ideologi – forfatningen blev udarbejdet efter et militærkup i 1980, men er siden blevet kraftigt revideret.

Regeringen søger ikke at ændre forfatningens originale artikler fra 1924, sagde parlamentsformand Mustafa Şentop, et medlem af Erdoğans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP), i begyndelsen af ​​februar.

Forfatningen fra 1924 indeholdt en bestemmelse om, at “statens religion er islam”. Sekularisme blev indført med et ændringsforslag fra 1928 og gennem senere reformer, som Atatürk overvågede for at skabe en moderne, demokratisk og ikke-religiøs stat.

AKP siger, at det er demokratisk, reformistisk og respekterer Tyrkiets verdslige principper og peger på foranstaltninger, det har implementeret for at hjælpe landet med at sikre medlemskabsforhandlinger med EU for halv anden årti siden. Forhandlingerne blev frosset fast efter det mislykkede militærkup i 2016, hvorefter EU-politikere citerede hyppige krænkelser af menneskerettighederne.

Kilde: Anonymous, 2021: Erdoğan gives glimpse of Turkey’s future with censure of secular opponents. Ahval, 4. March 2021. http://ahval.co/en-110994

Oversættelse: Jesper Brandt

by NU

Nudem.dk er en gennemslagskraftig dansk-kurdisk nyhedssite. Nudem drives af frivillige kræfter med en fast redaktionsgruppe.