FEYKURD: Tyrkiet bør undersøges for sine overtrædelser af international lov og krigslov

Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEYKURD opfordrer den internationale krigsforbryderdomstol i Haag til at starte en undersøgelse af den tyrkiske stats overtrædelser af international lov og krigslov.

I en pressemeddelelse, sendt i mandags, oplyser FEYKURD, at den tyrkiske stat daglig begår
krænkelser af menneskerettighederne, navnlig mod det kurdiske folk. Senest blev den 24-årige Haci Birlik bundet bag et armeret politikøretøj og slæbt hen over jorden, efter at være blevet henrettet af specialstyrker i Dicle-nabolaget sent fredag. Billedet og optagelserne af den grusomme handling mod liget af Hacı Birlik har vist omfanget af forbrydelserne, som de tyrkiske sikkerhedsstyrker begår i kurdiske områder i Tyrkiet.

FEYKURD gør opmærksom på følgende i pressemeddelelsen:

Da AKP-regeringen mistede sit flertal ved valget den 7. juni 2015 på grund af, at det prokurdiske parti HDP kom i parlamentet og fik et kanon valg, som forhindrede HDP’s Erdogan at styre landet enevældigt; så krakelerede partiet synligt og Erdogans sande udemokratiske ansigt kom frem. Dels undlod han at danne regering og brugte det som et påskud til at udskrive nyvalg, men ikke uden at skabe stort kaos først. Han skulle have en prügelknabe og opfandt PKK som en trussel, en part man ikke kunne stole på og opsagde en påbegyndt fredsaftale med kurderne, hvorefter han begyndte at bombardere PKK’s væbnede styrker i intense luftbombardementer. Styrker som var i gang med at hjælpe kurderne i Irak og Syrien mod IS. Samtidig har IS styrker haft frit spil i Tyrkiet og senest det voldsomme selvmordsangreb, hvor unge tyrkere på vej til hjælpearbejde i Kobanê blev dræbt og lemlæstede.

Siden da er en voldsom undertrykkelse af kurderne over hele Tyrkiet sat ind, dels arresterer man i massevis, og dels har Erdogans handlinger sat en højreorienteret fascist kampagne i gang, hvor undertrykkelsen overgår, hvad der skete i 1990’erne. I byerne Dicla og Cizre (Sirnak), Nusaybin (Mardin), Lice og Sur (Diyarbakir), Yuksekova (Hakkari) og mange andre kurdiske regioner begår AKP alvorlige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Ingen må glemme dette!

I Sirnak blev den 24-årige Haci Birlik bundet bag et armeret politikøretøj og slæbt hen over jorden, efter at være blevet henrettet af specialstyrker i Dicle-nabolaget sent fredag. Birlik blev først såret under det væbnede angreb fra statens styrker, hvorefter specialstyrkerne kom hen og skød ham, trådte på hans hoved, (fascistisk hån), mens de tog billeder af dødsstedet. Vidner siger, at politiet senere slæbte Birliks krop på jorden, indtil de tog liget væk fra Dicles gader.

HDP’s medpræsident Selahattin Demirtas som også offentliggjorde billedet af barbariet på sin Twitter, skrev: “Se tydeligt på dette billede. Det er taget i Sirnak i går. Ingen må glemme dette billede, for det vil vi aldrig gøre.” Dette billede bringer minderne om de hundredevis af krigsforbrydelser som den tyrkiske stat begik i 1990’erne til live igen. Den gang tyede de til, hvad der senere blev kaldt en “beskidt krig” imod det kurdiske folk, for at forhindre kurderne i at engagere sig i den kurdiske bevægelse.

Alle internationale autoriteter og ansvarlige institutioner, især FN, må benytte sig af diplomatiske midler og sanktioner for at stoppe statsterroren i Tyrkiet imod de kurdiske civile. Den internationale krigsforbryderdomstol, må starte en undersøgelse af den tyrkiske stats overtrædelser af international lov og krigslov, ved bevidst at angribe civile og dermed begå forbrydelser imod menneskeheden.