Kobani – i mediernes glemmebog

Af Okan Bicen

Hvordan forløber den bevæbnede kamp mellem ISIS og kurdiske militærtropper egentlig? Den danske nyhedsflade afdækkede dette gøremål i store udstræk, men som ved et tryk på fjernbetjeningsknappen, blev den indgående nyhedsstrøm herom ombyttet med Israel-Hamas-konflikten.

Kan begrundelsen derfor være, at den desangående konflikt er uvæsentlig for den danske nyhedspresse, fordi ISIS har nedtonet sin væbnede fremmarch, hvorfor dens åbne konfrontation med kurdiske militærtropper har stagneret?  Eller eventuelt, at konflikten fremkommer indifferent, eftersom den blot er en niche af konstante og ensartede sammenstød i Mellemøsten?

Nej, nej og atter nej.

ISIS’  (Den Islamiske Stat) bevæbnede fremmarch er ingenlunde udgået, den er derimod verserende; den kurdiske by Kobani i Rojava (Vestkurdistan, Nordøstsyrien) bliver i skrivende stund udsat for tunge og omfattende skyts fra ISIS, som ihærdigt forsøger at vælte byens forsvarsmur og herved erobre en by,  som de betragter som strategisk essentiel i forhold til at destabilisere kurdernes politiske opstand i Rojava og desuden stabilisere sit (ISIS) domæne ved den irakisk-syriske grænse.
Arbejdsprocessen derom har følgeligt kostet adskillige dræbte og endvidere beskadiget byens distribution af drikkevand.

Konflikten er ikke ligegyldig
Denne ulykkelighed er ingenlunde indifferent for Vesten, eftersom ISIS er en ganske nævneværdig trussel imod sikkerhed og velvære i al almindelighed; ISIS er befindende i Vestens nærområde, og kan (såfremt den territorielt udvides og derpå opnår polyvalent slagkraftighed) bevirke en som en eksplicit sikkerhedstrussel ved grænseområderne til Europa. Hertil skal benævnes, at ISIS foruden Vestkurdistan og Nordvestirak agter at indlemme Jordan og Libanon til dens såkaldte islamiske stat; og herfra videredrage på endnu flere erobringstogter.
Desuden har ISIS formentlig tronarvet al-Qaeda som blivende yderliggående islamiske fundamentalisters elskværdige øjesten. Dette foranlediger faretrusler for Vesten, idet ISIS har en siddende kalif ved roret, Abu Bakr al-Bagdadi, hvorfra alle ”rettroende” muslimer forventes at adlyde befalinger. Summa summarum kan der følgeligt opstå en forøget terroraktionsrade i Vestens storbyer (vha. jihadister med europæisk statsborgerskab), fordi vesterlændinge betragtes som vantro og fjender af Islam (jf. jihadister).

Et transparent og kooperativt Rojava er derimod at foretrække for Vesten, idet den i henhold til sekteriske ISIS og dens forkærlighed for Sharia er nærmere fordelagtig, naturligvis. Annekteres Kobani (som kurderne har erklæret uafhængigt i omtrent to år) vil det i givet fald afstedkomme, at ISIS forplanter et komfortabelt fodfæste i Vestkurdistan og ret beset alle byer, som i forvejen er under deres kontrol. Dette, fordi Kobani er det bindeled, som forbinder erobrede byer i Irak og Syrien, som er under ISIS-kontrol.

Hvem skal klandres?

Kobani, tilhørende en enklave (Rojava) i fremdrift og befindende i et land (Syrien) i undtagelsestilstand og som huserer vidtgående (religiøst og etnisk diversitet) flygtninge (omtrent 200,000) vil givetvis, (såfremt byen falder) imødese regression; hvorved den forurettede civilbefolkning i bedste fald fordrives fra hjemsted eller fastholdes i en tilværelse, som konstituerer middelalderen i bedste velgående og i værste fald forestår en etnisk udrensning i form af massakre.

Tyrkiet skal anholdes for dens bidrag til ISIS’ fremkomst i Syrien og Irak. Tyrkerne yder grænseovergang og opruster ISIS med økonomiske midler, rehabiliterer dem på hospitaler når såret og det forlyder sågar, at tyrkerne optræner dem til kamp. Derom følgende opremsninger; 4 tyrkiske officerer anholdtes i byen Falluyah (af den irakiske hær) for at yde militærtræning til jihadister, ISIS-kommandanten Abu Muhammad  var befindende i et offentlig tyrkisk sygehus i Hatay pga. tilskadekomst i krydsild (ikke et enestående tilfælde), omtrent 800 mio. amerikanske dollars afsendt fra Tyrkiet til ISIS (iflg. mellemøstekspert  Daniel Pipes) og utallige akademiske eksperter bebuder, at Tyrkiets porte står vidtåbne for jihadistisk trafik, hvorfra de rabiate jihadister indtræder og udtræder i Tyrkiets nabolande.
Desuden mistænkes Qatar og Saudi Arabien ligeledes, som havende logistiske roller hvad angår ISIS.
Ydermere skal irakiske Kurdistan og dens præsident Massoud Barzani bebrejdes for afvigelsen af moralske forpligtelser; dersom Kurdistans Regionale Regering (KRG) har afspærret dens grænse for flygtende syriske kurdere, og tilmed hverken yder militært eller humanitært støtte til de syriske kurdere.  Konspirationsteorier herom anfægter, at der foreligger KRG en agent-virksomhed for Tyrkiet qua politiske relationer; hvorom bl.a. 6.2 mil. olietønder tidsmæssigt er eksporteret dertil. Andre afviser sådanne analyser, og betegner dem som forfejlede og imbecile estimater.

Demokrati kontra sharia
Når grupperinger fra tid til anden kolliderer i Syrien og Irak har det hidtil primært omhandlet enten islamiske oprørsgrupper versus regeringstropper eller armlægning mellem shiiter og sunnier.
Bevæbnede kampe mellem jihadister og kurdiske tropper er et relativt nyt fænomen, og kan sidesættes som et opgør versus demokrati og Sharia. Om hvorvidt regionen i- og omkring Rojava forvaltes vha. sharialov eller artikuleres af demokratiske samfundsforordninger er relevant (jf. ovenstående argumenter) for de offentlige debatter; også i Danmark.

Den israelske bombetogt mod Gaza er selvsagt overordentlig bedrøvende, men dermed ikke sagt, at vi som seer, lyttere og læsere skal frarøves noget så væsentligt, som opgøret der verserer imellem kurdiske frihedskæmpere og ISIS.