Kurdisk dokumentarfilm “He bû Tune bû” af Kazım Öz

“He bû Tune bû” (på engelsk: Once upon a time) er en fortælling om en fattig kurdisk familie, der rejser på tværs af Tyrkiet i deres søgen efter arbejde på en gård som sæsonarbejdere.

Faderen er arbejdsløs og har 18 børn; to af dem er fysisk handicappet. Dette år drager familien fra Batman mod nord til Cankiri for at arbejde fem måneder på en salatgård. Arbejdsvilkårene for disse sæsonarbejdere er bygget på udnyttelse, og de har ingen fordele eller arbejdsforsikringer.

Det utaknemmelige liv som sæsonarbejder vender på hovedet, da den ældste søn bliver forelsket i en ung pige på den samme gård. Men selvom historien tager en uventet drejning, er det umuligt at glemme den sproglige og kulturelle kløft, der adskiller kurdere og tyrkere. Fra de hånlige blikke, der er blevet givet familien under deres rejse til den utilpashed, der bliver tilført dem af deres tilsynsmand på markerne. Vi bliver som seere vidne til, hvordan social og etnisk ydmygelse også bidrager til en livsstruktur med få muligheder for at bryde den sociale arv.

Det anslås, at millioner af mennesker lever som sæsonarbejdere i Tyrkiet, mange af dem er etniske kurdere og børn.

Filmdirektøren, Kazım Öz, afviste i april 2014 en pris ved 36th Cinéma du Reel Film Festival i Paris i protest mod Frankrigs holdning til massakren i Paris, hvor tre kurdiske kvinder blev brutal vis likvideret. Hans film var en af de 40 film, som blev valgt ud af 2.300 film, der havde ansøgt om at deltage i festivalen. Det er første gang i 36 år, at man har set sådan en protest i forbindelse med filmfestivalen.