Lukning af den tyrkiske tv IMC TV får SF-profil til at reagere

Tv-kanalen IMC TV er blevet blokeret efter ønske fra den tyrkiske regering.

Den tyrkiske regering har fået fjernet tv-kanalen IMC TV fra satellitudbyderen TÜRKSAT’s sendeflade, mens tv-stationen var i gang med at interviewe to frigivne journalister, Can Dundar og Erdem Gul. De havde begge været 92 dage i fængsel, fordi de afslørede hemmelige tyrkiske våbentransporter til krigere i Syrien.

Lukning af den tyrkiske tv har fået SF’eren Serdal Benli til at reagere.

“Tyrkiets brud på ytringsfriheden er ikke nyt. Landet er tidligere blevet betegnet som verdens største fængsel for journalister. Angrebet på IMC TV er derfor ventet, fordi de som en af de få tilbageværende kritiske medier går regimet på klingen,” siger Serdal Benli til Nûdem og fortsætter:

“Jeg håber, at Dansk Journalistforbund vil tage handsken op og støtte deres kollegaer i Tyrkiet og opfordre vores udenrigsminister til at fordømme Tyrkiet.”