Af Tommi Larsen
Newroz betyder ”ny dag” (New = ny, Roz = dag). Newroz fejres blandt folk i Mellemøsten og Centralasien som en nytårs- og forårsfest den 21. marts eller dagene deromkring. I denne forbindelse sætter man Newroz i relation til, at mørket erstattes af lyset, som så for alvor sætter gang i naturens livsgivende processer. Man fejrer Newroz med sang, mad og dans og ved at besøge hinanden og ønske hinanden en god forårsfest og et godt nytår. Således fejres Newroz hos afghanere, iranere og i Kaukasus og af andre folk, især i den muslimske verden.
Et folk, som også fejrer Newroz, er kurderne, men for kurderne har Newroz en dybere mening end bare en forårsfest, det er også en politisk manifestation. Udgangspunktet er en ældgammel myte, som gennem årtusinder har cirkuleret i det kurdiske samfund i flere varianter, men hvor grundtemaet altid har været kurdernes frihed, selvforståelse og sammenhold.
Den mest udbredte variant af myten fortæller, at for flere tusind år siden var der en kurdisk frihedskæmper ved navn Kawa, som tog kampen op mod den onde assyriske konge Dahak (Zuhak), der tyranniserede folket. Denne assyrerkonge havde nemlig en sygdom, som medførte, at der hver dag voksede to giftige slanger ud af hans skuldre. For at slangerne ikke skulle bide ham, havde kongen brug for at fodre slangerne med to menneskehjerner om dagen. Derfor skulle der slagtes to unge kurdere hver dag. Denne ondskab, som også holdt foråret tilbage, fik smeden Kawa til at samle folket til oprør. Han sendte unge mennesker op i bjergene, dels så de ikke blev slagtet, og dels så de kunne deltage i kampen mod den onde konge. Det endte med, at den onde konge blev besejret af Kawa og hans folk, og at kurderne fik deres frihed. Som symbol på kampen og sejren tændte han bål på bjergskråningerne. Siden da har Newroz været den vigtigste helligdag for kurderne, et symbol på kampen for selvstændighed, hvor bål har været en vigtig del af festlighederne.
Men nutidens magter (Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran), som har delt det kurdiske land mellem sig, har prøvet at fjerne dagens betydning fra kurdernes bevidsthed. I Tyrkiet forbød magthaverne Newroz, og der blev ofte grebet hårdt ind, når kurderne alligevel samledes for at feste og fejre ønsket om frihed. Ved festen i 1992 blev således 50 kurdere dræbt af det tyrkiske militær. Fra ca. 1995 begyndte magthaverne selv at arrangere ”Nevruz”, men nu som en harmløs forårsfest, hvor man ikke måtte bruge festens kurdiske navn Newroz, men skulle stave navnet ”Nevruz”, og hvor man ydermere løgnagtigt udlagde festdagen som en del af tyrkernes kultur. Men kurderne var naturligvis bevidste om, at tyrkernes baggrund var at skille denne dag fra kurdernes frihedskamp. Efter pres fra EU har den tyrkiske regering i de senere år nødtvungent måttet acceptere den kurdiske udgave af Newroz, men så sent som i 2009 blev to kurdere ikke desto mindre dræbt under festen. Dagen er nu blevet til en kurdisk kampdag, som også bliver brugt til at udsende politiske signaler. I Diyarbakir, den største kurdiske by i Sydøsttyrkiet, hvor omkring 1 million kurdere deltager i festen, kunne det således i 2013 meddeles, at den fængslede leder Abdullah Öcalan havde foreslået en våbenhvile.
Også i Syrien har festen kostet kurdisk blod. I 2008 åbnede syrisk politi ild mod festdeltagerne og 2 blev dræbt, og i 2010 var det syriske sikkerhedsstyrker, som slog 2 kurdere ihjel, deriblandt en 15-årig pige. 50 personer blev ved den lejlighed såret.
I Iran må kurderne godt fejre Newroz, men præsteskabet tillader ikke nogen som helst form for politisk manifestation. Her ved man af bitter erfaring, at regimet i så fald ikke tøver med opstille galgerne, så her fejrer kurderne denne dag inden døre og i de private hjem.
Men Newroz fejres ikke kun i alle egne af Kurdistan, den fejres også i områder med en betydelig kurdisk diaspora, således i bl.a. USA, Canada og Australien og i de fleste vesteuropæiske lande. Det gælder også i år i Danmark, hvor festen, der arrangeres af Feykurd, finder sted d. 28. marts i Musikteatret i Albertslund.
Bijî Newroz!
Newroz pîroz be!
*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.
