Öcalan: “Målet med de seneste videoer er at påvirke fredsprocessen og våbenhvilen”

Parlamentarikere fra BDP og HDP, Pervin Buldan, Idris Baluken og Sirri Sürreyya Önder er fornyligt vendt tilbage fra besøget hos den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan, som har siddet i isolationsfængslet på fangeøen Imrali i 15 år.

Öcalan kommenterede blandt andet videoen, som er blevet vist de seneste dage på nettet, som fra dengang han blev tilfangetaget af efterretningsagenter. Öcalan udtalte, at videoen kun blev fremvist for at påvirke fredsprocessen og den igangværende våbenhvile og tilføjede, at videoen ikke havde noget med virkeligheden at gøre, og at det var ren forværring.

”Der er nogle som ikke ønsker, at freden kommer permanent, da man frygter, hvad den vil medføre med sig. Med alle midler prøver man at forhindre dialogen mellem kurderne og tyrkerne, men det skal de ikke få lov til,” sagde Öcalan.

Endvidere fortalte Öcalan, at den demokratiske dialog er nødvendig for at få skabt en permanent fred, og at denne dialog samtidig er med til at fordømme og tage afstand fra det internationale komplot, som blev udført for 15 år siden.

Öcalan pointerede, at vægten skal lægges i den demokratiske proces og sikre et sikkert fundament, som skal være holdbart langt ud i fremtiden. Det, at man fra regeringens side udarbejder en demokrati-pakke, hvor man ikke tager hensyn til kurdernes ønsker, er ikke en fornuftig og seriøs tilgang til tingene og kan virke provokerende når man ser, hvor langt man er kommet siden våbenhvilen fra sidste år, tilføjede Öcalan.

Afsluttende sagde Öcalan, at hvis forhandlingerne skal være effektive kræver det, at der lovgives på området, så der ikke konstant dukker forhindringer op i en kommende permanent fredsproces. Endvidere opfordrede han til, at det kurdiske folk tager den demokratiske kamp til sig og forener sig for at stå stærkere.

Kilde:Kurdishinfo.com

0 Replies to “Öcalan: “Målet med de seneste videoer er at påvirke fredsprocessen og våbenhvilen””