To børn dør på grund af kulden i Wan

Menneskerne i byen Wan, der blev ramt af det kraftige jordskælv for to år siden, bor fortsat i telte og containerbyer og de har store problemer.

Kulden i området har blandt andet gjort, at to børn ved navn Asmin Yilmaz og Muharrem Taş har mistet livet. Cigdem Yılmaz, der har boet med sin familie i et telt i to år har mistet sit barn, Asmin, på grund af kulden. Yılmaz fortæller, at lægerne havde fortalt, at hendes barn simpelthen døde af kulden og dårlig ernæring.

Med tårer i øjnene råber Yilmaz: ”Myndighederne har lukket døren til deres samvittighed, mens vi alle lider af disse telte i denne kolde vinter.”

Det tre-årige barn, Muharrem Taş, dør efter, at familien ikke kunne tage deres søn til hospitalet på grund af snelukningen af vejene. Selvom familien adskillige gange bad om hjælp hos embedsmændene, kunne de ikke få den ønskede hjælp.

Jordskælvet i Wan dræbte over 700 personer, mens næsten 5000 personer blev såret og ikke mindst blev over 2500 bygninger, heriblandt skoler og andre offentlige institutioner lagt i ruiner. De rigtig mange hjemløse, som følge af jordskælvet, der ikke kunne finde et sted at bo, blev flyttet til telt- og containerbyer med det løfte, at de alle inden for kort tid ville få deres eget varme hjem, men to år efter bor tusindvis af mennesker stadig i containerbyer, hvor levevilkårene forværres hele tiden.

Kilde: Kurdishinfo.com

0 Replies to “To børn dør på grund af kulden i Wan”