De tyrkiske oppositionsledere Kılıçdaroğlu og Babacan vil inddrage den kurdiske opposition

De tyrkiske oppositionsledere Kılıçdaroğlu og Babacan vil inddrage den kurdiske opposition

Ali Babacan, tidligere minister og nuværende leder af oppositionspartiet for Demokrati og Fremskridt (DEVA), har mødtes med lederen af det største oppositionsparti, Det Republikanske Parti (CHP), Kemal Kılıçdaroğlu. De mødtes i i CHPs hovedkvarter. Mødet kom i stand, da Babacan så efter partnerskabsmuligheder med oppositionspartier på grundlag af demokrati og retsstatsprincipper.

Kılıçdaroğlu har haft møde med Ahmet Davutoğlu, tidligere premierminister og leder af et andet nystiftet oppositionsparti fremskridtspartiet (GP), i GPs afdelingskontor i Istanbul. Både Babacan og Davutoğlu etablerede deres partier efter at have forladt det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP), og begge udtaler, at det parti, de arbejdede for i årevis, har mistet sin berettigelse. Babacan havde DEVAs næstformænd İbrahim Halil Çanakcı, Sadullah Ergin, Mustafa Yeneroğlu og Sanem Oktar med sig til mødet med Kılıçdaroğlu, der blev ledsaget af CHP’s generalsekretær Selin Sayek Böke, partiets talsmand Faik Öztrak og næstformand Muharrem Kakealk. De to ledere holdt derefter en pressekonference og fortalte journalister, at temaet for mødet havde været en udveksling af synspunkter om Det Forstærkede Parlamentariske System, som er en revideret version af Tyrkiets tidligere styresystem, som oppositionspartierne ønsker at gennemføre. Tyrkiet var efter valget i 2018 overgået til et administrativt præsidentsystem, der har begrænset kontrol og alsidighed. De drøftede også aktuelle spørgsmål i Tyrkiet.

Ifølge partifunktionærer fra begge parter, der har berettet anonymt om møderne til Ahval, faldt de meget positivt ud. Begge ledere udvekslede deres ganske nære synspunkter, især hvad angår økonomien og sammenbruddet i retsvæsenet såvel som i udenrigspolitikken.

En afgørende fælles information, som partifunktionærerne gav videre, var at begge parter var enige om, at Folkets Demokratiske Parti (HDP) skulle drages ind i arbejdet med at finde et fælles grundlag for oppositionen.

HDP havde efterspurgt et møde med DEVA inden Kılıçdaroğlu-mødet, og de to parter er siden blevet enige om en dato. En HDP-delegation, der inkluderer formandskabet Pervin Buldan og Mithat Sancar, besøger snart DEVA og derefter også CHP.

Det pro-kurdiske HDP er den næststørste oppositionsgruppe i parlamentet og AKPs vigtigste rival i de østlige og sydøstlige provinser i landet, hvor kurderne dominerer. Lederen af AKP’s højreekstreme koalitionspartner Den nationalistiske bevægelse(MHP), Devlet Bahçeli, og højtstående embedsmænd i MHP har fremsat gentagne opfordringer til at lukke HDP-partiet, og en MHP-delegeret i parlamentet sagde for nylig, at HDP skulle “udryddes”.

Babacan og Kılıçdaroğlu er begge uenige i opfordringerne til at udelukke HDP. Lederne er enige om, at et legalt politisk parti og dets millioner af vælgere ikke kan ignoreres.

Men Babacan skal i næste uge også mødes med lederen af centrum-højre partiet Det Gode Parti (İYİP), Meral Akşener. Partiet blev primært stiftet af tidligere medlemmer af MHP. Formanden Meral Aksener havde tjent som indenrigsminister, da ​​den kurdiske konflikt var på sit højeste i 1990’erne. Ugen efter skal Babacan mødes med sin tidligere kollega i regeringen, Davutoğlu.

Partifunktionærer fra CHP- og DEVA fortalte Ahval, at CHP’s indsats for Det Forstærkede Parlamentariske System næsten er afsluttet. Et udkast til dokument vil blive delt med DEVA og andre oppositionspartier i de kommende dage, efter at centraludvalget har løst de endelige detaljer.

Kılıçdaroğlu og Babacan besluttede at fortsætte de regelmæssige møder mellem CHP og DEVA, og de to oppositionspartier vil fortsat diskutere detaljer om det foreslåede Forstærkede Parlamentariske System via delegationer ledet af CHP’s næstformand Muharrem Erkek og DEVAs næstformand Mustafa Yeneroğlu.

En partifunktionærer, der deltog i mødet, sagde, at begge sider undgik en tilgang, der ville påtvinge deres synspunkter på den anden eller kræve til ubetinget enighed. Han udtrykte det på denne måde:


”For det første var målet med dette møde at identificere fælles synspunkter. Her er der gjort betydelige fremskridt. Vi kunne se, at der med hensyn til mange emner var en fælles forståelse. Både vi og den anden part arbejder fortsat på vores egne formuleringer, men målet her er at fremhæve de fælles punkter i denne indsats frem, og holde omstridte emner tilbage, så vi kan forberede det bredeste grundlag for forsoning og handling sammen. Det mest prioriterede fælles punkt, som vi er enige om, har været det alvorlige sammenbrud i retssystemet og det intense pres på domstolene for at blive politiserede. Vi var også meget enige om behovet for at genopbygge magtens deling. Der er enighed om mange punkter, som f.eks.

  • at etablere en mekanisme for tillidsafstemninger,
  • at omstrukturere parlamentet for at videreudvikle tilsynet, f.eks. ved at inddrage de ikke-budgetmæssige midler, inklusive Velstandsfonde og offentlig-private partnerskabsprojekter i budgetlægningen og dermed sikre parlamentarisk tilsyn og kontrol med disse midler, der har udviklet sig til sorte huller.
  • at støtte demokrati og frihed og have gennemsigtig regeringsførelse for økonomien.
  • at[JB1]  lægge barrierer mod vilkårlige handlinger på alle områder inklusive økonomi, retsvæsen, budget og udenrigspolitik.”

Ifølge de kilder, der har talt med Ahval, diskuterede lederne ikke mulighederne for at danne en fælles alliance eller for, at DEVA kunne slutte sig til Millet (Nations) alliancen, der i øjeblikket består af CHP, İYİP og Det Demokratiske Parti (DP). De mener, at det er for tidligt til at drøfte en sådan sag på nuværende tidspunkt. De afholdt sig også fra at drøfte CHP’s mulighed for at låne DEVA 20 parlamentsmedlemmer, så partiet kan danne en gruppe og garantere, at det for nyligt stiftede parti kan deltage i valg, hvis der skulle komme et hurtigt valg frem mod 2023, når det næste planlagte valg skal afholdes. CHP havde gjort noget lignende for İYİP, da partiet brød med MHP i 2017.

Kilde: Zülfikar Doğan 2021: Turkish opposition leaders Kilicdaroglu, Babacan agree on Kurdish opposition, Pariament, oversight. Ahval, 29. Januar.

NYHEDER