Demirtaş: Oppositionspartierne har stadig ikke været i stand til at skabe ‘Voltron’*

Demirtaş: Oppositionspartierne har stadig ikke været i stand til at skabe ‘Voltron’*

I en sarkastisk artikel fra fængslet opfordrer den tidligere HDP-leder Selahattin Demirtaş oppositionslederne til at ‘indtage en holdning, der passer til situationens alvor, og afgive en solid fælles erklæring.’

Selahattin Demirtaş,den  fængslede tidligere medformand for Folkets Demokratiske Parti (HDP), har skrevet en artikel, der kritiserer oppositionen for dens manglende evne til at reagere effektivt på de desperate vælgeres følelser og forventninger i Tyrkiet.

Af Selahattin Demirtaş

Jeg har fulgt lederne af oppositionen ganske nøje. Jeg forsøger at analysere deres bemærkninger, deres bevægelser, deres tavshed, alt, også deres kropssprog og gestus. Jeg er trods alt politiker, og selvom jeg er fængslet som gidsel, føler jeg mig stadig ansvarlig overfor folket, og jeg følger stadig hele udviklingen nøje.

Jeg har også set på regeringspartierner, men de er ikke emnet for den her artikel. Faktisk er det længe siden, jeg holdt op med at lave ‘dybtgående’ analyser af AKP-MHP [altså den regerende koalition af Erdogans Retfærdigheds- og Udviklingsparti og den Nationalistiske Bevægelses parti], fordi der ikke længere er behov for at afsløre eller fortælle millioner af ofre for ugerningerne hos en tyrannisk administration, der er gennemkorrupt, pilrådden og som vælter sig i forbrydelser og syndigheder. Alle er allerede vel vidende om dette. Nogle er trætte af denne undertrykkelse og leder efter en udvej, mens andre ikke har noget imod at tjene som medskyldige i forbrydelserne, fordi de stadig lever af smulerne fra præsidentens palads. Sandheden er imidlertid, at 70 procent af befolkningen nu søger forandring, og de forventer, at oppositionen leverer en løsning.

Hvad siger oppositionen til disse 70 procent? Det er det, der er spørgsmålet. De har stadig ikke været i stand til at skabe ‘Voltron’ ved at stå sammen og komme med en fælles erklæring under et enkelt samlende opråb. De siger så mange, og så unødvendige ting, i sådan en kakofoni, at det til sivende og sidst bliver til praktisk talt ingenting.

Jeg prøver en gang imellem at identificere mig med en uafklaret vælger og betragter partilederne gennem denne vælgers øjne. Jeg forsøger at tænke på en objektiv måde for at forstå, hvilken af ​​lederne der bedst vil kunne overbevise mig. Lad os antage, at min indkomst svarer nogenlunde til gennemsnitslønnen for en offentlig ansat. Jeg betaler husleje. Min kreditkortgæld har hobet sig op. Jeg forsøger at overleve ved konstant at skære ned på mad og tøj. Jeg har børn. Jeg er nødt til at tænke på deres fremtid. Så nu ser jeg de politiske partier i denne meget virkelige situation, og i denne desperate sindstilstand, for at prøve at forstå, hvem af ​​dem der vil hjælpe mig. Jeg vil stemme på en af ​​dem for at redde folket og landet. Så jeg kan bygge en fremtid for mine børn i fred og tryghed.

Jeg er en desperat og pessimistisk vælger, men jeg leder efter en løsning. Hvem skal jeg stemme på? (Tag det roligt, jeg laver ikke propaganda for HDP, så læs bare videre…) Læg mærke til, at jeg er ikke en vælger med store forventninger. Men jeg står over for et vigtigt problem, fordi jeg har en familie, der kæmper for overlevelse. Jeg kan slet ikke tænke på i morgen, jeg har ingen kræfter tilbage. I denne elendige tilstand lytter jeg til oppositionen.

Ved du hvad de siger? Ja, selvfølgelig gør du det. Lad mig alligevel sige lidt om det her. Du kan gætte, hvem der siger hvad. Jeg er ikke ude på at kritisere bestemte mennesker, jeg forsøger at kritisere en bestemt holdning.

Lad nu den uafklarede vælger lytte til oppositionen:

“Vi kommer ud af de her valg som det første parti, og jeg bliver premierminister.”

Hvad mener han? Tror han, at han ved valget vil knuse de andre ledere, han har siddet rundt om et bord med, få 360 pladser i parlamentet, ændre forfatningen og så blive premierminister? Sidder han rundt om samme bord, som repræsentanter for fem andre partier, så han kan besejre de fem andre? Interessant!

“Vi går selv ind i valget under vores eget logo.”

Så hun vil også få 360 pladser, ændre forfatningen og redde os. Meget godt. Hun bliver nødt til at besejre de andre fem ledere, men jeg tror ikke, det vil være et problem. Det eneste, der skal ske er, at den kvindelige leder også bliver premierminister. Hendes parti vil altså få 360 mandater, det første partis leder vil også få 360 mandater, så de to vil være i stand til at få i alt 720 parlamentsmedlemmer. Det er spændende bare at tænke på det.

“En alliance inden for alliancen er mulig.”

Godt. Hovedoppositionen går alene ind i valget, de to andre kommer også hver for sig, så de her tre partier bliver tilbage. Hvis de danner en underalliance og formår at komme ind i parlamentet, vil des sandsynligvis få mindst 50 pladser. Så det samlede antal er nu 770. Det er vidunderligt bare at tænke på det.

“Jeg ville føle mig beæret, hvis jeg skulle blive præsidentkandidat for seks partier.”

Jeg tror, ​​det ville være rigtig fint. Lad os sige, at han fik 51 procent i præsidentvalget, og hans parti fik 230 mandater med 28 procent ved parlamentsvalget. Så det løber nu op i tusind parlamentsmedlemmer. Bare at tænke over det, får mit hår til at rejse sig på hovedet. Og så vil man nu være i stand til at ændre på ikke kun én, men to forfatninger.

“Under Demokrati-alliancen vil vi danne folkets regering ved disse valg.”

Så den vil vinde præsidentposten med over 50 procent af stemmerne, få mindst 301 pladser og komme til magten. Jeg er faktisk lidt bange nu for at opsummere det hele, men jeg gætter på, at det udgør 1.301 parlamentsmedlemmer. Det er lige før jeg besvimer.

Lad os nu se på den regerende blok.

“Under Folkealliancen får vi mindst 75 procent af stemmerne ved det kommende valg.”

Nu har jeg det bedre. de vil selv sikre sig en præsident nu, og de vil få mindst 500 pladser. Det giver 1.801 medlemmer af parlamentet. Gud bevare mine hjerneceller!

Lad os opsummere. Oppositionen vil sikre sig to præsidenter, en premierminister og 1.301 parlamentsmedlemmer ved det kommende valg. Den regerende blok vil sikre en præsident og 500 parlamentsmedlemmer. Hvilken behagelig scene for vores demokrati! Og det vil bringe enmandsstyret til ophør, fordi tre præsidenter nu vil regere landet med en premierminister og 1.801 parlamentsmedlemmer.

Jeg spekulerer på, hvorfor jeg stadig ikke føler mig godt tilpas, og hvorfor jeg stadig er usikker? Jeg bekymrer mig stadig for mine børn, og jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre. Som en gennemsnitlig vælger starter jeg med at støtte CHP [det største oppositionsrepublikanske folkeparti] om morgenen, begynder at støtte oppositionens LYI-parti ved middagstid, bevæger mig mod oppositionens DEVA-parti om eftermiddagen, beslutter mig for at stemme på oppositions HDP lidt senere, føler jeg mig tiltrukket af oppositionens Fremtidsparti om aftenen, bliver tilbøjelig til oppositionens Lykke-parti i løbet af natten, men bliver igen usikker, inden jeg skal sove. Næste morgen synes jeg, at det tyrkiske arbejderparti [TİP] ser fint ud, men bliv så distraheret først af Labourpartiets [EMEP]s appel, derefter af Venstrepartiet omkring middagstid. Jeg begynder at tænke på, at De Grønne og Venstre måske er bedre. Det er alt sammen, fordi jeg vågnede på venstre side af sengen om morgenen. Jeg lægger mig til at sove om natten, uden at have taget en beslutning. Lad os se, hvad der sker i morgen.

Lad mig slutte med et spørgsmål. Føler I jder ikke skamfulde, når I ser på disse lidende millioner? Som politiker skammer jeg mig meget, selvom jeg sidder i fængsel.

Jeg kan se nu, at I er endnu mere uafklarede end den uafklarede vælger. Tag jer venligst sammen. Få landet ud af katastrofen ved at indtage en holdning, der passer til situationens alvor, og ved at afgive en solid fælles erklæring. Ansvaret og konsekvenserne påhviler jer alle.

Jeg ved, I kan gøre det.

Selahattin Demirtaş

Kilde: Demirtas, Selahatin (2022): Opposition  parties still haven’t  been able to create ‘Voltron’. Medianews, 31. May 2022.

Oversættelse: Jesper Brandt

*’Voltron’: En animeret TV-serie fra Netflix, 2018, om fem usandsynlige helte og deres flyvende robotløver, der slår sig sammen om at skabe den mægtige Voltron og forsvare universet mod onde kræfter.

DEBAT MENNESKERETTIGHEDER NYHEDER