Demonstration for frihed og genopbygning af Kobane

Den 1. november gik herboende kurdere og danskere fakkeltog for frihed og genopbygning af Kobane.

Fakkeloptoget forløb fra Enghaveparken til Rådhuspladsen. Ved Rådhuspladsen blev der holdt taler og musikalske indslag.

Første taler var Eva Flyvholm og efter hende Necati Harmankaya. Efterfulgt af optræden af Henrik Strube, som sang sine sange om en fremtid uden krig.

Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne holde tale om de kurdiske kvinder, som hun udtrykte det er seje. De står side om side med mænd i kampen mod et undertrykkende regime. Hun sagde: “Vi står sammen om Kobane. Vi har ikke glemt Kobane.”

Holger K. Nielsen fra SF sagde, at det kun er kurderne, som tog kampen op mod IS. Han fortsatte: “Det er vigtigt at fastholde Kobane for kurdernes egen kamp. Vi skal derfor støtte genopbygningen af Kobane.” Han håber desuden, at HDP kommer over spærregrænsen i Tyrkiet og udtalte: “Erdoğan skal ikke have absolut flertal. Det vil lede mod et autoritært system. Hverken tyrkere eller kurdere vil have det.”

Arrangementet sluttede demonstrationen af med underholdning ved Fahri Dag og Band.