Deriki: Koalitionsstyrker er påbegyndt at arbejde sammen med YPG

Deriki: Koalitionsstyrker er påbegyndt at arbejde sammen med YPG

Formanden for PYD i Danmark, Saiar Deriki, oplyser til Nûdem, at koalitionsstyrker i dag har indledt et officielt tæt samarbejde med YPG ved at få et medlem af YPG ind på deres kontor, hvor der koordineres luftangreb. Deriki fortæller, at koalitionsstyrkerne i den sidste tid har haft en del samarbejde, hvor YPG-styrkerne over telefonen har påpeget områder, hvor IS har haft stillinger i Kobanê-området.

“Nu er der tale om et meget tæt samarbejde, hvor YPG ud over kampen på landjord direkte får indflydelse på luftangrebet mod IS,” siger Deriki til Nûdem.

Deriki kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor koalitionsstyrkernes pågældende koordinationskontor er henne, ligesom han heller ikke kan oplyse navnet på YPG’s medlem, der er påbegyndt at arbejde sammen med koalitionsstyrkerne. Deriki er dog blevet orienteret om ovennævnte oplysninger, som snarest vil blive offentliggjort på CNN.

Deriki oplyser desuden, at YPG fortsat har kontrollen i Kobanê og tilføjer: “I går nat har der været intensive kampe syd for Kobanê, hvor mange IS’ medlemmer er blevet dræbt og en stor del af våben samt ammunition er blevet beslaglagt af YPG-styrker.”

I forholdt til spørgsmålet om hvorvidt YPG i Kobanê har modtaget våben fra Sydkurdistan, Kurdistan Regional Goverment, KRG, udtaler Deriki følgende: “Der er tale om misvisende oplysninger fra KRG’s premierminister Necirvan Barzani. Jeg kan kun sige, at YPG ikke har modtaget våben fra KRG. Det vil dog helt sikkert være en stor hjælp, hvis KRG kan etablere en korridor ved byen Qamishlo, hvor Kobanê kan få tilført forsyninger, såsom våben og ammunition.”

Han tilføjer endvidere, at medformanden for det prokurdiske Demokratiske Enhedsparti, Salih Muslim, befinder sig i dag i Hewler, hvor han muligvis vil drøfte mulighederne for støtte fra KRG.

Indland Udland