Frankrig kræver Güneys telefonkontakter

Retten i Paris kræver, at Tyrkiet udleverer oplysninger om de personer, som Ömer Güney har været i kontakt med.

Den franske antiterroranklager, Jeanne Duye, har sendt en såkaldt “international retsanmodning” til Tyrkiet, hvori han kræver, at de tyrkiske myndigheder udleverer nødvendige dokumenter om Ömer Güneys telefonsamtaler og forbindelser i Tyrkiet.

Ifølge det kurdiske nyhedsbureau, ANF, fremhæves der i “retsanmodningen” vigtigheden af Ömer Güneys mange samtaler med personen “Nummer 1”, som menes at være hjernen bag mordene og tidligere arbejdskollega, Ruhi Semen, rammer det tidspunkt, hvor mordet på de tre kurdiske politikere, Sakine Cansiz, Fidan Dogan og Leyla Saylemez fandt sted.

I dokumentet som er underskrevet af sagens tre deltagende anklagere, kræves der en hurtig tilbagemelding med et fyldestgørende svar med relevante dokumenter på de franske myndigheders anmodninger. Ifølge ANF vil de franske myndigheder gerne have fat i oplysninger på de kontakter, som blev fundet på Güneys mobiltelefon. Dokumentet påpeger, at samtaler som blev foretaget især i perioden fra 29. november 2012 og 24. december 2012 kan have stor betydning for efterforskningen, og at Ömer Güney i samme periode også havde mødt den tidligere arbejdskollega, fra Tyskland, Ruhi Semen i Ankara den 19. december 2012. Endvidere kan samtalerne mellem Ruhi Semens tyske nummer, og Ömer Güney have en vigtig rolle i efterforskningen af mordene og eventuelt informere om, hvorvidt hvem der stod bag planlægningen af attentatet. Retsanmodningen kræver også detaljeret informationer om flere af Güneys familiemedlemmer, som er bosat i Ankara, Kayseri, Istanbul og Sarkisla i Sivas og oplysninger om Güneys mange ophold i Tyrkiet inden attentatet.

Trods den tyrkiske justitsminister Bekir Bozdags udmeldinger om, at sagen også tages alvorligt i Tyrkiet, så er de franske myndigheder bekymrede, fordi de ikke får den nødvendige støtte og information fra de tyrkiske myndigheder.

0 Replies to “Frankrig kræver Güneys telefonkontakter”