Højtstående medlem af det kurdiske HDP i Ankara stukket ned

Højtstående medlem af det kurdiske HDP i Ankara stukket ned

Ahmet Karatas, et højtstående medlem af det prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) er i en alvorlig kritisk tilstand efter at være blevet stukket ned i sit partis hovedkvarter i Ankara af en voldsmand.

Episoden fandt sted efter voldsmanden indfandt sig i HDP’s hovedkvarter og stak Karatas flere gange med sin kniv og løb væk fra gerningsstedet. Karatas blev herefter kørt til hospitalet. Ifølge Firatnews er hans tilstand kritisk.

Sebahat Tuncel, parlamentariker for HDP, beskylder den tyrkiske regering for angrebet. Hun mener, at hendes parti er blevet angrebet, fordi de adskillige gange har kritiseret regeringen i Ankara for at støtte IS mod kurderne i Syrien.

Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten og medlem af Folkebevægelsen mod EU, er ikke overrasket over angrebet. Han mener, at den tyrkiske regerings angreb på HDP giver ekstremistiske kræfter grobund for disse typers angreb på politikere. ”Den måde Erdogan angriber kurdere og kurdiske politikere og demokratiske kræfter på gør det naturligt, at der kommer disse angreb. Ekstremister bliver ansporet til at udføre disse angreb, hvis det da ikke er organiseret,” siger Søndergaard til Nûdem.

Indland